Skift sprog

Det ligner, at du opholder dig i United States. Vil du skifte til Dansk?

Fortsæt på Dansk Skift sprog

LIP Limmørtel Grov

Cementbaseret skiferlim

LIP Limmørtel Grov er en cementbaseret tørmørtel tilsat hæfteforbedrende additiver og velgraderet ovntørret kvartssand med en kornstørrelse på op til 1 mm. LIP Limmørtel Grov anvendes til limning og fugning af belægningssten, heller, lecablokke, betonblokke, klinkerbeton, fundamentblokke, brøndringe, skorstenselementer, plantesten samt til spartling og udfyldning af huller i vægge.

 

LIP Limmørtel Grov er desuden velegnet til ­montering af skifer m.m. 
LIP Limmørtel Grov kan anvendes i lagtykkelser fra 3-30 mm i én arbejdsgang. Såfremt at lagtykkelse overstiger 30 mm anbefales det at tilsætte yder­ligere 10-20% ovntørret kvartssand i kornstørrelsen 0-2 mm. 
LIP Limmørtel Grov kan anvendes i 4 timer ved 20ºC og kan benyttes såvel udendørs som indendørs ved temperaturer ned til 5ºC.

 

Bemærk at hærdningen sker langsommere ved lave tempera­turer og hurtigere ved høje temperaturer.

20 kg - Varenummer 270020 , DB nr. 1972542
Teknisk data
Arbejdstemperatur

5°C - +30°C.

Blandingsforhold

0,2-0,25 liter vand pr. kg pulver svarende til 4-4,8 liter vand pr. 20 kg sæk.

Forbrug

Ca. 2 kg/m²/mm.

Anvendelsestid

Ca. 4 timer ved 20°C, og 50% RF med en vis luftudskiftning.

Fuld belastning

Efter 7 døgn ved 20°C, og 50% RF med en vis luftudskiftning.

Lagtykkelse

3-30 mm.

Afprøvninger

CE: DS/EN 998-1.

Emissioner

EC 1plus - VERY LOW EMISSION.

Lagring / Teknisk data

Min. 18 mdr. i uåbnet emballage.
Opbevares tørt og svalt i sommermånederne.

Lagring / Arbejdsmiljø

Min. 18 mdr. i uåbnet emballage.
Opbevares tørt og svalt i sommermånederne.

Vejledning

Forbehandling

Underlaget skal være fast, bæredygtigt og rengjort for skillemidler såsom støv, olie, fedt, voks m.m. Afrensning af kalk, fedt og sæberester foretages med LIP Klinkerens LIP Grundrens.

 

Brugsanvisning

LIP Limmørtel Grov drysses under omrøring i vand og blandes i forholdet 0,2-0,25 liter rent, koldt vand pr. kg pulver svarende til 4-5 liter vand pr. 20 kg sæk. Massen røres til den er klumpfri og homogen. Blandingen skal stå i ca. 5 min. og vil herefter være klar til brug. Bemærk at mørtel som allerede er begyndt at afbinde ikke må tilsættes yderligere vand. Mørtlen hældes ud på underlaget og jævnes med et retholt. Stenene trykkes ned i mørtlen således at mørtlen er synlig på alle kanter. Det er ekstremt vigtigt at hele kontaktfladen dækkes med mørtel, da ufuldstændig dækning øger risikoen for frostsprængninger.

 

Såfremt at mørtlen skal anvendes som opbygning for at udjævne ujævnheder i underlag eller på eksempelvis skifer, anbefales det at reducere vandmængden i mørtlen til et minimum således at mørtlen opnår en stivere konsistens. Ved denne fremgangsmåde anbefales det samtidig at svumme både underlag og sten med mørtlen i forholdet 1 rumdel LIP Limmørtel Grov og 2 rumdele vand.

 

Såfremt at mørtlen anvendes som fugemasse kan det være nødvendigt at øge vandmængden yderligere efter behov for at sikre en god indtrængning mellem emnerne. Ved fugning af betonelementer afpasses konsistensen til fugens udformning og tæthed. Ved fugebredder over 30 mm tilsættes yderligere 50% pudsesand.

 

Efterbehandling

Det er normalt ikke nødvendigt at efterbehandle men i tilfælde af varmt vejr kan det være nødvendigt at eftervande de frie flader nogle dage efter udlægning.

 

Rengøring

Værktøj og hænder rengøres med vand, varmt vand er at foretrække.

 

Generelt

LIP produkter er løbende under intern såvel som ekstern kvalitetskontrol. Udover denne produkt­information henviser vi til Bygningsreglementet, SBI-anvisninger, ERFA-blade og gældende normer. Vi garanterer for en fejlfri beskaffenhed af vore produkter. Da forbrugernes arbejdsforhold ligger uden for vor kontrol, kan vi ikke påtage os ansvar herfor.